DANSK JAZZVIOLINIST
Kristian Jørgensen Violin
Olivier Antunes Piano
Thomas Fonnesbæk Bas
Espen Laub von Lillienskjold Trommer
Det er jazz der på én gang rummer varme, dybt swing og skønhed når Kristian Jørgensen kvartet træder op på scenen
Det er violinen sammen med det klassiske jazz setup med piano, bas og trommer der udgør sounden i Kristian Jørgensens Kvartet.
Med sig har den prisbelønnede Kristian Jørgensen, som ofte kaldes for Svend Asmussens arvtager, nogle af landets allerfremmeste jazzmusikere. Den nærmest ustyrligt boblende pianist Olivier Antunes, den sprudlende Thomas Fonnesbæk på bas og den elegante trommeslager Espen Laub von Lillienskjold.
Alle overlegne instrumentalister som er i besiddelse af en sjælden musikalitet og en uspoleret spillelyst.
Repertoiret er “klassisk jazz”, det vil sige melodier af de store komponister som Gerschwin, Ellington med flere. Dertil Kristian Jørgensens egne numre samt danske sange og brasilianske sange. Selv ABBA-melodier og “old school” ragtime-numre får nyt liv når kvartetten tager dem under behandling.
Orkestret har slået sit navn fast ikke bare i Danmark men hele Skandinavien med omfattende turneer og medvirken i TV m.m.
Kvartetten har indspillet flere CDer, bla med pianisten Monty Alexander, og har også optrådt med gæstestjerner som guitaristen Andreas Öberg, sangerinden Sinne Eeg, og saxofonisten Fredrik Lundin m. fl.
DANSK JAZZVIOLINIST
Hvis du skulle få lyst til at booke mig/mit orkester i en eller anden sammenhæng - stor som lille - er du velkommen til at kontakte mig. Jeg spiller med mange forskellige musikere og i mange orkesterstørrelser, og er glad for at spille til såvel koncert, dans, reception, hyggemusik osv.Du er også velkommen til at kontakte mig når det gælder Tango Orkestret, Donau Swing eller mit samarbejde med Paul Banks.